De eksisterende kunder er allerede vilde med virksomhedens gode service og deres produkter, men hvordan griber virksomheden det bedst an? De vil gerne klare sig rigtig godt og de ved godt der skal mere til end et opslag i ny og næ.
For at opnå succes og skabe resultater på de sociale medier, er det først og fremmest vigtigt, at lave godt og relevant indhold der glæder og engagerer eksisterende eller potentielle kunder. Giv dem grund til at vende tilbage og engagere sig - de gør det sjældent pr. automatik.
Målgruppen: Start med at få afklaret hvem målgruppen er og hvilket medie de først og fremmest befinder sig på. Lav dernæst målrettet indhold der rammer og engagerer målgruppen, hvor de får oplevelsen af at gå rigere derfra. Rammes der forbi målgruppen, vil det hurtigt ses på manglende engagement og i værste fald loyalitet og salg. I sidste ende ønsker virksomheden også MERE end bare et enkelt like, opslag eller kommentar, for det skaber sjældent mere opmærksomhed, salg eller nye kunder.
Budget: Lav et markedsføringsbudget. Det er rigtig vigtigt at det er afklaret, når rammerne og strategien skal sættes. Sociale medier kan opleves som 'gratis' men det er det ikke. Der skal som minimum indvesteres tid og ressourcer eksempelvis til oprettelse af indhold, analysen og målingerne bag ex. ud fra en splittest - hvad er mest effektivt?, tilbagemeldinger på kundernes opslag eller beskeder - det er sjældent gratis. Ønskes annoncer eller influensere, skal det også medregnes.
Målsætning: Virksomheden skal have gjort sige tanker om hvilke konkrete ønsker og mål de har, så strategien kan lægges.
Eksempel
1. Vi ønsker at øge opmærksomheden
2. Vi ønsker at engagere kunderne, så de deltager mere aktivt ifht. likes, delinger og kommentarer
3. Vi ønsker at trække nye kunder til
4. Vi ønsker mersalg
Grundlæggende mål
Målene opbygges trin for trin.
1. Øge rækkevidden: Rækkenviden skal øges indenfor målgruppen og nå ud til flere potentielle kunder.
OBS: Kan kommende kunder ikke finde virksomhedens profil eller lever websitet ikke op til kundernes forventninger, skal dette løses først! Ellers vil det gå det ud over virksomhedens troværdighed og det trækker ikke ligefrem nye kunder til.
2. Opbygge brandbevidstheden:
Virksomheden skal stille sig selv følgende spørgsmål.
1. Hvad ønsker virksomheden at blive kendt for online?
2. Hvordan vil de få folk til at huske dem?
4. Hvilke indryk skal kunderne have af virksomheden?
5. Hvad får kunderne til i sidste ende at vælge netop dem og deres produkt, når de står og er klar til et køb?
3. Øg engagementet: Sociale medier virker allerbedst, hvis du får kunderne til at engagere sig aktivt. Kunderne skal blive så tilfredse, at virksomheden bliver den de går til næste gang de ønsker at lave et køb. Er de rigtig glade, ønsker de også løbende at like, dele og kommentere på opslag. Virksomheden opnår hermed at få deres social proof dvs. En af de vigtigste former for gratis reklame man som virksomhed kan opnå, er anbefalinger fra kunder eller venner. Vi mennesker stoler oftest på folk vi kender eller har tillid til.
4. Generere Leads: Skabe indhold der får folk til at vende tilbage. Et lead er en betegnelse for en person, som har udvist interesse for virksomheden ex. en som har besøgt websitet eller det sociale medie.
Når besøgende vender tilbage, konverteres de fra at være ’besøgende’ til ’potentiel kunde’ og der sker dermed en Lead-generering. Ender den potentielle kunde med at købe noget dvs. blive kunde, så sker der igen sket en Lead-generering.
5. Hurtigt salg / Tilmelding: Hvis virksomheden sælger et produkt eller en service, der ikke kræver den store overvejelse ex. et godt tilbud der ikke er så dyrt. Det er dog lettest hvis virksomheden har solgt til kunden før
6. Øg CLV (Customer Liftetime Value): Sociale medier er et godt sted at re-engagere eksisterende kunder, og dermed opmuntre dem til at købe mere.
Eksempel: Har du købt denne, vil du også finde denne her interessant.
"Sociale medier er først og fremmest er et sted, hvor folk kommer for at være sociale!"
Betalt annoncering på de sociale medier
Ligesom opslag og markedsføring på sociale medier, kan annoncering også hjælpe virksomheden med sine mål.
Annoncering bruges grundlæggende til at:
Generer Leads
Få flere følgere
Øg engagementet
Re-engagere kunder
Hurtigt salg
To-vejs engagement
Det vigtigt at forstå, at sociale medier først og fremmest er et sted, hvor folk kommer for at være sociale. Hvis de føler, at dit brand "taler til dem", vil de stille og roligt vælge det fra. Virksomheden vil miste følgere eller aldrig opnå at få dem, da kunderne simpelthen vil have et lavt engagement.
Lav i stedet god markedsføring på sociale medier, og start gerne ud med en dialog mellem virksomheden og målgruppen.
Evnen til at have interaktion er det, der gør de sociale medier populære.
Som virksomhed bør du ikke vente på, at dine følgere interagerer med dit brand først. Tag initiativ til at skabe engagement ved at opbygge et fællesskab for dit publikum. Du kan gøre dette ved at afslutte dine indlæg med enten opfordring til handling eller spørgsmål. Husk også at svare på de kommentarer og beskeder, du modtager inden der går alt for lang tid.
Flere ideer:
Interagere med følgere og følg op.
Hold gerne en dialog lidt kørende ud fra et positivt syn med en blanding af humor, service og fakta.
Synes godt om og Del når det passer godt ind i virksomhedens brand.
Fremhæv følgers gode indlæg/råd
Besvar beskederne hurtigst muligt
Svar på alle kommentarer, også de negative. Om nødvendigt, så drej dem ind i privat beskeder for at få en så rolig dialog som muligt
Tilføj rigtig gerne dynamisk indhold som understøtter teksten, så som animation og videoer. Billeder og emojis er også rigtig fint
Opret indhold målrettet virksomhedens følgere
Hvilken slags indhold vil imponere dine følgere?
Hvilket indhold vil de syntes er spændende og giver dem lyst til at engagere sig?
Hvordan fremmer indholdet brandet og virksomhedens forretningsmål?
Det er ikke let at svare på de spørgsmål, men når virksomheden ved hvem målgruppen er, er det lettere undersøge hvilke interesser de har og hvem de i forvejen engagerer sig med og ikke mindst hvordan de engagerer sig.
Har virksomheden løbende en åben dialog med målgruppen, vil de hurtigt finde ud af hvad målgruppen syntes godt om og hvad de absolut ikke er vilde med.